Jeg befinder mig lige nu i toget mellem København og Aalborg. og som bekendt har man på lange togture god tid til at tænke sig om…. Så her kommer lidt strøtanker afledt af ovennævnte togtur. Vi sidder ALLE med hver vores små digitale gadgets med underholdning på… På nær en enkelt ældre herre der sidder og ser ud som om han keder sig helt enormt. Han bliver ved med at sidde og kigge sig rundt, tror han leder efter nogen at snakke med… For 4-5 år siden når jeg tog denne rejse faldt jeg altid i snak med nogen, det sker yderst sjældent efterhånden… Og hvor er det da blevet meget kedeligere at køre i tog siden da, man fik altid e god historie, lærte noget nyt om andre mennesker, eller i det mindste havde man da en historie om en irriterende person man havde kørt i tog med at fortælle. Not anymore, nu sidder folk med lukkede ører eller næsen i en skærm. Og så er vi egentlig på vej mod pointen med den her historie… Den digitale teknologi har givet os noget nær uendelige kommunikationsmuliheder, men det lader til at vi lige så meget bruger den den til at holde andre ude af vores liv. Den akavede indledning til samtale med sine medpassagerer kan idag ganske fint udskydes til evig tid ved at skiftes til at sidde og se travlt optaget ud med sit lille gadget. mine venner og bekendte kan holde sig opdateret med hvad jeg lver 24/7 vha twitter og facebook. men folk lige omkring mig giver jeg aldrig en chance for at lære mig at kende, hvorimod en person 100km væk netop nu ved at jeg sidder i et tog og keder mig. Alle i min omgangskreds ved altid hvad jeg laver så de har egentlig intet behov for at spørge, de kan jo bare kigge på facebook mm. det lader lidt til at udvidede kommunikationmuligheder i virkeligheden har den effekt at vi interagerer mindre med vores omverden. jeg har aldrig haft mulighed for at kommunikere med så mange mennesker der på et tidspunkt har været en del af mit liv, ej heller har jeg nogenside haft mindre behov for det, jeg ved jo alt hvad der er at vide om dem, så hvorfor starte kontakten, og hvis jeg skulle have lyst, hvordan så? jeg ved jo hvordan det går dem ig hvad de laver nu om dage, og hvad skal man så indlede med? jeg har i skrivende stund 172 kontakter på facebook men snakker ikke med en eneste af dem derinde på trods af de alle er eller har været en del af mit liv, men man tilføjer jo blot hinanden så ved man hvad der er værd at vide og behøver ikke længere at spørge. jeg tror det er begyndede tegn på infoenza… har jeg selv tænkt mig at ændre adfærd? næppe, men overvejer da at medbringe et spil kort på næste togtur istedet for et headset. men je tror snart vi får en modreaktion… jeg var en del af generation X. måske får vi snart en generation offline der har fået nok af tom kommunikation og døende menneskelig omgang. Men for nu vil jeg tage til Skagen med min familie og spendere en weekend med dem og noget god gammeldags interaktion med politiske debatter iver middagsbordet gåture og en herlig lugt af fisk .