Egentlig går jeg og arbejder på en længere blog om avisernes død og dets indflydelse på verden. Men som de fleste efterhånden nok har opdaget døde Michael Jackson for et par dage siden, og det har sat en masse andre tanker igang i min i forvejen overbelastede hjerne, så de bliver nødt til at komme ud først og derefter kan næste post måske blive til noget, noget af det kommer måske til at hænge sammen med nedenstående men hvis det hele skal skrives på en gang bliver det alt for rodet, det er usammenhængende nok i forvejen.

Først og fremmest så lad mig da ganske åbenhjertigt fortælle at jeg blev ramt af hans død hårdere end jeg havde forventet, faktisk ville jeg ikke have troet det ville påvirke mig, jeg hørte sent torsdag at det var ved at være slut, og fredag morgen da jeg stod op tjekkede jeg som det første nyhederne for at høre om han var i live, hvilket han jo ikke var, og så kunne jeg godt mærke at der kom et lillebitte tomrum. MJ har jo altid været der og fyldt en hel masse i alles liv, et evigt emne til diskussion og et yndet emne for pressen både på godt og ondt, er pludselig væk og jeg tror egentlig de fleste har lidt samme oplevelse af det som mig (hvor er det egentlig fedt at have en blog hvor man kan sidde og belemre andre med sine ligegyldige tanker om verdens gang).
Nå men Michael Jackson er død (og lad os så kalde ham MJ resten af bloggen så jeg slipper for at taste så meget :p ) og hvad betyder det så? Vel egentlig ikke så meget, hans karriere var slut, de kommende koncerter var mest af alt en økonomisk redningsplan og en hyldest til en tidligere storhedstid. Men mediecirkusset er endnu ikke helt slut, men det vender vi tilbage til, men faktum er jo at der intet nyt er kommet fra manden siden 2001 og intet nyt af en tålelig kvalitet siden 1992 da han udgav dangerous, og allerede i 1996 havde han vist selv indset at det var slut da han udgav HisTory albummet der var et retroperspektiv over hans karrierre og mest af alt lød både i titel og sammensætning som en afsked. Men historierne, mediecirkusset, pædofilien, bubbles, hvad var det alt sammen for noget? Personligt har jeg de sidste mange år mest af alt følt en vis medlidenhed med manden, han har nærmest siden sin fødsel levet et liv i mediernes søgelys, han blev tævet som lille og har aldrig haft en jordisk chance for at opleve et almindeligt liv, så det er sgu ikke mærkeligt at han muligvis nok blev lidt sær i sit hoved, hvis han faktisk skulle have gjort hvad han er blevet beskyldt for er det så ikke vores skyld?Ja vi kunne begynde at pege fingre af medierne der altid forfulgte manden, der udstillede ham som freak lige fra han købte sin abe bubbles, og siden da har refereret til ham som wacko jacko, men ked af at sige det, men medier giver som regel folk hvad de vil have. Ikke at medier på nogen måde er skyldfri, men det er folket der skaber deres konger (i dette tilfælde kongen af pop), og det er folket der piller dem ned.
Og ja han havde muligvis et forhold til børn der var upassende, men, og der er altid et men, manden var jo nu på mange måder ikke selv meget andet end en 10 årig dreng, da han sidst var i retten diagnosticerede anklagerens psykolog ham med et peter pan syndrom, og når man så ham i interviews var han også mere som en lille dreng end den mand han var af fysik, så selv hvis det har fundet sted hvilket jeg af gode grunde ikke kan afgøre så vil jeg stadig holde på at manden jo i bund og grund var psykisk syg og egentlig ikke kunne gøre for det, og nej det gør det ikke rigtigt, men det gør det fandeme heller ikke rigtigt at give ham den behandlig han har fået fra offentligheden de sidste 20 år, men folk (mig selv inklusive) fik jo de historier vi gerne ville have og medierne fik noget der kunne få læser og seertallet i top. Og så kom jeg forbi forsiden af ekstrabladet igår der havde den småindignerede overskrift “drevet i døden” (er ikke sikker på det er ordret citeret, men ihvertfald var de meget forargede over at offentligheden havde drevet ham ud hvor han var) og det pisser mig fandeme af, undskyld sproget, for der findes ikke mange aviser i danmark der har yndet at skrive smathistorier om MJ og så mange andre kendte som lige præcis EB, og det skal de have lov til, det er jo deres job, men hvis man vil være smutmonger må man fandeme også tage ansvar for sine handlinger og se i øjnene at man selv er med til at skabe sådanne tragedier og ikke spille forarget over det. Og når begravelsen er overstået, obduktionsrapporten er i hus og gravfreden er faldet føler jeg mig ret overbevist om at EB nok skal være nogle af de første der løber med på de mange “eksklusive” historier gud og hvermand pludselig gerne vil sælge om deres forhold til MJ, og ja jeg tror nok der skal komme rigtig meget skidt frem af gemmerne, noget sandt, noget falsk, men pyt, der er jo ingen til at modsige det så hvorfor ikke bare sælge historien alligevel.

Og så lige til sidst som lovet i overskriften et par kommentarer om twitterkratiet. Jeg er selv en glad bruger af twitter, men i forbindelse med MJs død synes jeg rapporter om hvad folk skriver om det på twitter har fyldt utrolig meget og været håbløst uinteressant, twitterbrugere udgør en ekstremt lille og eksklusiv del af verdens befolkning, det er folk der altid er med på det sidste nye og skal prøve det af, det er ikke hr og fru danmark, så at give os så meget spalteplads er ganske urepresentativt og doven journalistisk, al respekt for at bruge twitter som kilde til information til f.eks. det iranske valg fordi der er ikke andre kilder, men det gør det ikke okay at bruge det til alt muligt andet, det er på ingen måde en god kilde til noget som helst. Men som en positiv vil jeg da samtidig nævne at det at internet medier og twitterfolket m.fl. fik spredt nyheden længe før gammelmedierne havde fået fat i det, og at både youtube facebook og twitter mere eller mindre blev lagt ned får CNN overhovedet havde opfanget historien viser hvilken indflydelse de nye demokratiske medier har hvilket for mig er lidt en dream come true, at se undergrunden styre nyhedsstrømmen istedet for kæmpe mediekonglomerater varmer mit lille hippiehjerte en smule selvom det måske lidt modsiger min tidligere udtalelse om at gammelmedierne ikke burde bruge os som kilde.

Og hold da op det var meget galde og generelt meget jeg havde at sige til en nyhed jeg egentlig ikke havde regnet med ville røre mig.

Og et lille PS: Time magazine har et meget godt videotilbageblik på MJs karriere fra en af deres anmeldere på følgende link, det er lidt mindre sensationspræget og mere faktuelt end det meste af resten af det mediecirkus vi er blevet bombarderet med det sidste par dage.
http://www.time.com/time/specials/michael-jackson/article/0,31682,1907409_1907509_1907510,00.html