Jeff Goldblum er død. – Et humoristisk tilbageblik på året der gik i sociale medier.

2009 blev uden tvivl året hvor verden for alvor tog de sociale medier til sig, antallet af danske facebook brugere er nu over 2,2 millioner, og på globalt plan har facebook idag over 350 millioner brugere. Twitter er kommet over 170.000 danske brugere. Wikipedia er blevet hele verdens foretrukne opslagsværk og flere og flere finder ud af glæden ved værktøjer som stumbleupon og delingssites som youtube og flickr. Men dette er der jo masser af andre der er meget bedre til at skrive om end mig, så istedet vil jeg tage et humoristisk kik på hvad der er sket i det forløbne år i de sociale medier. For med en sådan vækst er der mange nye brugere der endnu ikke har lært om fælderne i de sociale medier og derfor kan få rodet sig ud i nogle mægtig underholdende historier.
Jeff Goldblum erklæret død
| The Colbert Report | Mon – Thurs 11:30pm / 10:30c | |||
| Jeff Goldblum Will Be Missed | ||||
|
||||
I kølvandet på Michael Jacksons død så nogle spasmagere muligheden for at lave en practical joke med alverdens medier, når nu de havde så travlt med at rapportere om MJ havde de åbenbart ikke så god tid til at facttjekke, så da historien om Jeff Goldblums død kom frem rapporterede flere medier den uden så meget som at få verificeret nyheden. Og rundt omkring på de sociale medier kunne man læse om hvor tragisk man syntes Goldblums død var. Se klippet, det er absolut morsomt og forklarer sagen meget mere underholdende end jeg gør her.
#tv2wikigate
Turen gennem de sociale mediers år kommer også forbi vores egen lille andedam hvor TV2 og specielt et par værter på go’morgen danmark hurtigt fik lært at man ikke skal rage uklar med internettet. Sagen der hurtigt på twitter fik tilnavnet #tv2wikigate gik kort fortalt ud på at Go’morgen danmarks redaktion, for at lave et indslag om at man ikke kan stole på wikipedia, selv havde været inde og ændre i nogle artikler på wikipedia.dk for derefter på live TV at fortælle om at der var fejl i wikipedia. Indslaget var vist ment som en spøg, men blev taget meget ilde op blandt wikipedias mange tilhængere (deriblandt mig selv) og endte med at Go morgen danmark måtte bringe et dementi.
En længere gennemgang af wikigate kan læses her

Når jeg dør, vil der spille en sidste vals i mit hoved
Historien om #tv2wikigate startede faktisk med baggrund i en anden morsom historie fra internettet. Endnu et tilfælde af journalister på gammelmediernes mangel på tjek af facts, denne gang drejer det sig om filmkomponisten Maurice Jarres død. Den britiske studerende Shane Fitzgerald opdaterede kort efter han hørte nyheden om Jarres død indlægget om Jarre på wikipedia med følgende citat “Når jeg dør, vil der spille en sidste vals i mit hoved”, dette citat passede åbenbart så godt til hvad journalisterne ville skrive at de ganske ukritisk brugte det i nekrologer verden over. Eneste problem er egentlig at Jarre aldrig har udtalt ovenstående, og sådan lærte vi endnu engang at man skal forholde sig kritisk til sine kilder.
Fyret på facebook
En forhåbentlig lettere distræt kvinde præsterede at blive fyret fra sit job via facebook.
Hvorfor?? Hun havde åbenbart glemt at hun havde tilføjet sin chef til sine venner på facebook da hun besluttede sig for at give ham en ordentlig sviner i sin seneste statusopdatering. På billedet til højre ses både hendes status og chefens lidet positive reaktion.
Fandt hinanden gennem fælles navn

Kelly Hildebrandt og Kelly Hildebrandt
Og så til en lidt mere lykkelig historie. Kelly Hildebrandt fra Florida gjorde hvad de fleste af os nok i hemmelighed har gjort, hun prøvede at søge på sit eget navn, overraskende nok fandt hun en mand med samme navn nemlig Kelly Hildebrandt fra Texas på facebook, hun besluttede sig for at skrive til ham, og der var god kemi mellem de to, og hvis alt er gået vel er de nu blevet gift.
(tak til @teik for denne historie)
Og så har jeg vist ikke så meget andet tilbage at sige end godt nytår allesammen, tak for i år og håber at vi skrives ved igen næste år.





[...] POPCORE » Blog Archive » Jeff Goldblum er død. – Et humoristisk … [...]
Leave your response!