Home » Dagens artikel, Fremhævet artikel, Popaganda

Afskaf den personlige tid

16 januar 2010 6 Comments
Godmorgen (?)

Godmorgen (?)

For nogle år siden havde jeg et job hvor jeg arbejdede om natten. Tit og ofte kom den samme leverandør forbi mellem kl 6 og 7 og som med alle andre ønskede jeg ham godmorgen når han kom. Og standardsvaret fra ham var altid “det er ikke morgen for mig, jeg har været oppe længe”. Hvad er dog det for noget pjat? Solen er ved at stå op, ergo er det morgen, ellers skulle jeg vel på pågældende arbejdsplads stå og ønske alle godnat om morgenen for jeg var på vej hjem i seng? Det er for mig den værste gang nonsens at folk tager udgangspunkt i deres egen situation for at angive så fastsatte ting som tid på døgnet. Burde folk ikke lære at verden ikke centrerer om dem, men faktisk roterer om sin egen akse helt uafhænggt af hvilke handlinger man som enkelt individ foretager sig? Men, så er der lige det der med godnat, for det synes de fleste vel er ganske passende at bruge når folk skal sove ligemeget hvilken tid af døgnet det så end er, og det virker også bare forkert at indlede en samtale med godnat når man møder folk om natten, det ord er pr. definition noget nær forbeholdt søvn og ikke tidsrummet nat.
Som du måske regne ud fra ovenstående er det her noget jeg har brugt alt for meget tid på at spekulere over, så jeg besluttede mig for at undersøge sagen nærmere. Først og fremmest ville jeg gerne finde en fast definition af hvilken tid af døgnet der er hvad. De fleste steder angives det at der ikke findes nogle specifikke regler der fortæller os hvornår det er morgen middag og aften, men at døgnet opdeles efter hvordan vi gør det i sproget, så altså, hvis der er en konsensus om at kalde det eftermiddag, så er det eftermiddag. Dog mener wikipedia, helt uden nogle kildehenvisninger, at morgen er fra 6-9, formiddag er fra 9-12 og middag er 12.00. Og resten må vi så gætte os til, jeg ved ikke hvem der har ret, men når wikipedia.dk mangler kildehenvisninger må jeg ærligt indrømme at det kun underbygger min tidligere kritik af siden, da det mest af alt ser ud som om at wikipedia angiver en tilfældig skribents personlige opfattelse som fakta, og det er sgu farligt da folk ofte opfatter opslag på wikipedia som fakta.
Til min store rædsel fandt jeg også ud af at morgen gerne må bruges som en personlig tidsangivelse for hvornår man gennemgår sit opvågningsritual. Det strider imod al sund fornuft i min verden. Hvis man skal følge den logik så skal man gå rundt og ønske folk god formiddag kl 17 hvis man er stået op ved middagstid, og forvirringen bliver total når man så støder på folk, som eksemplet jeg nævnte i toppen, for så kan man jo slet ikke hilse på folk mere uden at blive korrigeret, hvis alles døgn begynder udfra hvornår de stod op, og ikke udfra hvilken tid på døgnet det fysisk er.
Så kunne vi ikke blive enige om at afskaffe den der personlige tidsangivelse, og så bare sig godmorgen i tidsrummet hvor solen normalt er på vej op.
Og angående godnat, så kan jeg ikke lige komme på et bedre alternativ end den anvendelse det har idag, men det strider imod alt hvad jeg har skrevet ovenfor, så hvis nogen kan komme med et godt alternativ så tager jeg gerne imod.

This website uses IntenseDebate comments, but they are not currently loaded because either your browser doesn't support JavaScript, or they didn't load fast enough.

6 Comments »

  • Ole Palnatoke said:

    Du spørger om vi ikke kan blive enige om … men det viser dine eksempler desværre tydeligt, at vi ikke kan. At Wikipedia-artiklerne siger som de gør, afspejler to ting: 1) du har ikke rettet dem, 2) andre har ikke bekymret sig nok om netop disse emner til at rette dem.

  • @popcoredk said:

    Haha det har du ret i.
    Ang wiki 1) Du får ret, jeg har ikke rettet det, og man kan jo ikke brokke sig hvis man ikke selv er villig til at gøre noget. Men jeg er sgu ikke sikker i hvad fakta er i denne sag. 2) Eller måske har dem der har læst om emnerne på wikipedia bare taget det som fakta og rettet sig efter det? Og derfor jeg finder det farligt.
    Men nej jeg har aldrig rettet en artikel på wikipedia, jeg har kommenteret i diskussionen på et par stykker, men generelt føler jeg ikke at jeg har overskuddet til at involvere mig aktivt i wikipedia, og min mistanke er at mange sidder med samme følelse, og derfra stammer min tidligere kritik af wikipedia danmark, talentmassen der skriver den er for lille og derfor bliver den ofte for unøjagtig, og derfor bør den nok skifte fokus til ikke at være altomfattende med fokusere på danske forhold.

  • Ole Palnatoke said:

    Fakta er vel at dagens forskellige perioder ikke har faste definitioner, men det kan man jo så skrive sig ud af..

  • Tweets that mention » Afskaf den personlige tid | POPCORE -- Topsy.com said:

    [...] This post was mentioned on Twitter by Anders Drejer Madsen, Anders Drejer Madsen. Anders Drejer Madsen said: afskaf den personlige tid http://bit.ly/7Nrlvq [...]

  • Kim Bach said:

    Kender du nogle der skriver til Wikipedia?

  • @popcoredk said:

    Nej desværre, ikke en eneste. Ihvertfald ikke hvad jeg ved af. Kan jo godt være de bare ikke reklamerer med det.

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.