Dr Jantelove eller: Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og elske middelmådigheden
Bevar janteloven! For alle skal faktisk ikke tro de er noget, vi er nogle mennesker der bare er helt almindelige og ligesom alle andre, og det skal vi lære at acceptere og elske, for ellers ender vi med amerikanske tilstande hvor alle tror de vil vokse op til at være millionærer og føler sig som kæmpe fiaskoer hvis ikke dette lykkeds. Det er faktisk både okay og dejligt bare at være proletar.
For et par Ã¥r siden kom jeg til at begÃ¥ den kæmpe fejltagelse at læse kommentarerene pÃ¥ internettets mest retarderede kommentarsektion, youtubes, jeg ved ikke hvad det er med det sted, men folk kommer i bitchfights over de mindste detaljer, i dette tilfælde var det sÃ¥ en video af x-factor Martin der sang Queens “Somebody to love” der blev diskuteret, som mangeÃ¥rig Queen fan var jeg jo nødt til at se hvorfor alle snakkede sÃ¥ meget om Martins udgave af den sang. Og sÃ¥ var det at jeg kom til at læse nogle af de kommentarer folk har skrevet… Og nu citerer jeg efter hukommelsen, men en del af kommentarene var i stil med “Hej Martin, du er bare sÃ¥ dygtig, du er meget bedre end Freddie Mercury”, udover at jeg aldrig har forstÃ¥et hvorfor folk skriver som om de skriver til den optrædende, nÃ¥r det nu tydeligvis ikke er ham der har lagt videoen op, og han efter al sandsynlighed aldrig kommer forbi og læser kommentaren, sÃ¥ mÃ¥ jeg indrømme at jeg ogsÃ¥ var dybt uenig i disse kommentarer, men da det nu engang var youtubes kommentarsektion sÃ¥ opgav jeg pÃ¥ forhÃ¥nd at tale fornuft med nogen, for alle der har prøvet at skrive pÃ¥ youtube ved at det kun kan ende i grimme kommentarer om ens mor og gavekort til en pÃ¥ hovedet. Men en modig debattør havde valgt at tage debatten op og prøvet diplomatisk at sige at Martin da var ganske dygtig men at han nu ikke overgik Freddie Mercury, og responsen var ganske forudsigeligt at han jo mÃ¥tte være idiot, og udover det blev ordet jantelov brugt ret mange gange. Undskyld mig meget, men at sige at en 15 Ã¥rig dansk nasalsanger med ca 4 ugers erfaring som sanger er ringere end en af rockhistoriens største stemmer er ikke jantelov, det er fakta. Og det er et problem vi i stigende grad oplever her til lands, at hvis man tillader sig at kritisere noget tydeligvis talentløst, sÃ¥ er det jantelov.
Bevar janteloven
Janteloven er en ofte kritiseret social norm i det danske samfund, og ja nogle gange kan den godt virke som en hæmsko i små bitre indebrændte sammenknyttede provinsbyer, men i størstedelen af det danske land, har janteloven set med mine øjne primært haft en positiv effekt, at man ikke skal tro man er bedre end de andre er der intet galt i, vi kan jo tydeligt se hvor charmerende typer f.eks. deltagerne i paradise hotel er, og de virker ganske meget som om de tror de er bedre end andre, og det er jo nok fordi deres forældre har opdraget dem til at skide på janteloven. At man ikke skal tro man er noget er jeg lidt mere ambivalent overfor, men man skal ikke tro man er noget medmindre man har noget at have det i.
Den indædte fornægtelse og bekæmpelse af janteloven der har foregået siden slut firserne har i min optik ikke haft en voldsomt positiv indflydelse på det danske samfund, det er som om man ikke længere skal være dygtig for at blive til noget, for vi er alle noget specielt, og derfor har vi idag programmer som x-factor hvor mennesker der tydeligvis intet talent har stiller op og gør sig til grin foran hele nationen, simpelthen fordi ingen har sagt til dem at de stinker, for det er jo jantelov at sige det. Janteloven er ikke kun noget negativt, den er også et realitetstjek, som en del mennesker tydeligvis af og til trænger til.
Vores nye kulturminister udtalte noget ganske intelligent i forbindelse med sin tiltræden på posten:
“Før i tiden havde man stor beundring for almindelige mennesker, der tilegnede sig viden under andre betingelser end de professionelle. For eksempel ’Kvit eller dobbelt’. Vi sad og fulgte med i det, alle os almindelige seere. I dag har du ’Hvem vil være millionær?’, som er det samme koncept, men det er bare betydeligt lettere at deltage. Det viser et skred fra dengang, da vi sad og beundrede folk, der havde tilegnet sig viden. Sporvognskonduktøren, som blev ansat pÃ¥ Risø, fordi han kunne sÃ¥ kolossalt meget atomfysik. Jeg skal ikke stoppe ’Hvem vil være millionær?’. Jeg tager det bare som et symptom pÃ¥ skredet”
- Per Stig Møller
Og Per Stig Møller har jo ret, talentet der kræves for at blive beundret er idag meget mindre. Men til gengæld er belønningen større. Og det tror jeg bestemt hænger sammen med anti-jantelovs pjatteriet, for tidligere skulle man sgu vitterligt være noget specielt for at blive beundret, idag skal alle have lov at blive hørt på alle områder, og alle der ved en smule bliver udnævnt til eksperter i nyhederne, det krævede faktisk også i tidligere tider en del flere evner.
You could grow up to be president
Tit og alt for ofte hører man udtalelser som ovenstående specielt i amerikanske medier, børn der får at vide at de kan blive noget stort. Og det skaber et forventningspres, og derfor også en vis utilfredshed med tilværelsen den dag man så finder ud af at man nok må slå sig til tåls med et helt almindeligt liv som alle andres. Jeg hørte i forbindelse med at danskerne blev udråbt til det lykkeligste folkefærd i verden, at en af årsagerne til at vi fik denne titel var at vi var dem med de laveste forventninger til livet, og derfor var ret nemme at tilfredsstille. Og det vil nogle sikkert mene er frygteligt, jeg ser det som noget godt, ikke at jeg ikke mener vi ikke skal stræbe efter noget her i verden, men vi kan nu engang ikke alle blive mangemillionærer, men vi er jo ganske lykkelige alligevel. Og det tror jeg faktisk at janteloven har en del af skylden for.
Så for guds skyld bevar janteloven, men brug den med fornuft, selvfølgelig skal folk have lov at skille sig ud fra mængden, men der er absolut intet galt i engang imellem at tænke at man måske ikke er den mest fantastiske i verden til alting.
Anbefal denne artikel |
||
|
|
Tweet | |




Leave your response!