Warhol after Munch på Louisiana.

Så lykkeds det mig endelig at komme afsted til Warhol after Munch på Louisiana. Der er ikke så længe til at udstillingen slutter, så jeg er lidt sent ude med min anmeldelse af udstillingen.
Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke vidste meget om udstillingen inden jeg tog afsted, men det gør mig nu ikke noget, jeg finder det oftest rart at ankomme rimeligt uforberedt så man kan få det hele som en helt ny oplevelse. Men ganske kort fortalt så er hovedværket i udstillingen Andy Warhols nyfortolkninger af 4 af Munchs værker. Det drejer sig om madonna, selvportrett, broche, og Munchs nok mest berømte maleri skriget.
Udover de 4 Warhol værker har Louisiana også indhentet en del af originaltrykkene af de ovenstående billeder så man både kunne opleve originalen og se hvordan det kom til at se ud efter Warhols kærlige behandling. Selve udstillingen er bygget ret genialt op, først bliver man ledt gennem en række mørklagte sorte lokaler hvor det eneste oplyste inventar er de originale Munch værker samt tilhørende tekstintroduktioner til disse. Så drejer man om et hjørne og kommer ud i et stort hvidt rum hvor så Warhols udgaver er ophængt. Den opbygning er yderst velfungerende, først får man en introduktion til de behandlede værker, og først derefter får man lov at se hvad Warhol har gjort ved dem. Så som så ofte før skal der her lyde en stor ros til folkene på Louisiana for opstillingen af udstillingen, jeg tror ikke det kunne have være gjort bedre. Hvad angår selve værkerne, så er det jo et spørgsmål om personlig smag, jeg skal ærligt indrømme at jeg aldrig har været en stor tilhænger af Munch, men efter idag har jeg fået en større forståelse af hans kunst (der skal ikke så meget til, har aldrig før sat mig ind i andet end skriget), og hvad angår Warhols del af udstillingen så var det faktisk noget af en overraskelse, jeg anede intet om disse værker inden jeg ankom men nåede at blive ret glad for dem inden jeg forlod museet.
Så bottomline så er det klart en udstilling der er værd at besøge, så hvis du ikke har været der endnu, så skynd dig. Det slutter den 12/9 2010.
Du kan læse meget mere om udstillingen på Louisianas side om Warhol after Munch
PS: der er også en anden udstilling på louisiana for tiden af Sophie Calle som bestemt også er et besøg værd, men den vil jeg ikke omtale nærmere her, men måske jeg får skrevet om den senere, men ihvertfald er den kun et eksta argument for at smutte en tur forbi humlebæk netop nu.
Anbefal denne artikel |
||
|
|
Tweet | |




[...] This post was mentioned on Twitter by Anders Drejer Madsen, Anders Drejer Madsen. Anders Drejer Madsen said: LÆS!: Warhol after Munch på Louisiana. http://bit.ly/aYQMmI [...]
Leave your response!