Collectormania København 2009
Den 20. og 21- november er det tid til afholdelsen af den anden udgave af Collectormania i København.
Da jeg lidt tidligere på dagen opdagede det i min kalender kom jeg jo i tanke om at jeg i sin tid efter collectormania 1 havde en plan om at skrive en lille reportage derfra, samt fremvise lidt billeder derfra her på min blog. Så med noget der ligner 10 måneders forsinkelse kommer her en lille stemningsrapport.
Jeg må indrømme at jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle forvente da vi ankom til øksnehallen for at deltage i nerdfest of the year. Jeg har altid været mere en beskuer af nørdkultur end en egentlig deltager. Jeg har altid været meget facineret af de forskellige nørdkulturer der er blevet opbygget omkring de forskellige franchises, men udover en vis besættelse af Indiana Jones har jeg aldrig rigtig taget del i det.
Så min store frygt var jo at jeg ville føle mig helt malplaceret, og det viste sig da også hurtigt at jeg så langt fra kendte alle de figurer der var at købe, men det var sgu sjovt at se. Malplaceret kom jeg dog aldrig til at føle mig, følte mig nærmest hjemme, for godtnok er jeg hverken trekkie eller star wars fan, eller batman eller spawn eller nogen af alle de andre grupper der var til stede, men der var en glad aura af nørd som kun kunne gøre mig glad.
Dagens højdepunkt var at få lov at møde John Rhys-Davies (Sallah i Indiana Jones og Gimli i ringenes herre) og få et billede med ham samt få hans autograf. Og senere på dagen holdt han et mægtig spændende foredrag om hans to mest kendte roller.
Alt i alt var det en sjov dag, omend det faktisk er lidt trist at se halvafdankede/semikendte skuespillere rejse rundt i verden og tage penge for autografer. Og besøgstallet var vist heller ikke helt som forventet, men de prøver igen i år for at se om ikke det kan lade sig gøre at afholde en collectormania udenfor england. Og jeg regner med at jeg dukker op igen i år hvor de fejrer 30 året for begyndelsen af den nok største filmfranchise af dem alle, nemlig Star Wars, så der skulle jo være en god chance for at der dukker en del Star Wars elskere op til denne begivenhed. Der er allerede annonceret nogle stykker af skuespillerne fra filmene til at dukke op på denne dag.
Læs mere på Collectormania Københavns website hvor nedenstående video er hentet fra.
Anbefal denne artikel |
||
|
|
Tweet | |




Leave your response!