Home » Tips og tricks, web & tech nyt

Mine favorit android applikationer

24 november 2010 6 Comments

Da der jo efterhånden er ved at være rigtig mange ejere af Android telefoner spredt rundt i det ganske danske land er jeg blevet enig med mig selv om at det måske ville være en ide at dele en liste over mine favorit apps til min android telefon. Så kunne det jo være at der også var nogen der skulle have lyst til at tilføje lidt om deres egne favoritter i kommentarerne hvis i mener der er noget jeg mangler.

Evernote

Jeg har tidligere ontalt Evernote i meget rosende toner, og nu er det tid igen. Evernote er kort fortalt din ekstra hjerne, det smarte ved evernote er at det er tilgængeligt overalt, hvis du skriver en note, tager et billede eller optager en audionote i evernote på telefonen synkroniserer evernote automatisk disse og gør dem tilgængelige på alle computere du har installeret evernote på, samt på din private del af evernote.com. Og ikke nok med det, alle noter du laver på din computer er selvfølgelig også tilgængelige på din telefon. Du kan læse mere om evernotes mange velsignelser i artiklen “synkroniser dit liv” eller på evernote.com

Adaffix

Hvis du ofte bliver ringet op af folk du ikke har i din telefonbog kan adaffix være til hjælp. Adaffix slår nemlig nummeret der ringer op på krak eller de gule sider, og viser navnet på personen der ringer på skærmen selv hvis du ikke har dem i din telefonbog.

Dolphin Browser

Et godt alternativ til den indbyggede browser i android. Dolphin understøtter flere faneblade, og nemmere fanebladsskift, og så er der også mulighed for at få adgang til sin readitlater konto i dolphin browser.

Google Goggles

Google goggles er sjovt, men dets værdi er pt. nok mere på gimmick niveau end egentlig brugbarhed. Ideen i google goggles er at man kan tage et billede af en ting, og goggles vil derefter scanne billedet og forhåbentlig genkende hvad der er på billedet og derefter finde relevante informationer om bygningen eller genstanden du har taget et billede af på nettet.

Google Skymap

Google skymap kan via din gps i telefonen vise hvordan stjernehimlen over dig ser ud ligenu, samt hjælpe dig med at finde div. stjernekonstellationer og himmelfænomener. Det er et sjovt lille værktøj, og en god demonstration af potientialet i smartphones.

Layar

Layar er en augmented reality browser, augmented reality kan du få en længere forklaring på i denne artikel.

Shazaam

Shazaam er et cool lille værtøj der kan genkende musik. Hvis du f.eks. kommer kørende i bilen og hører en sang i radioen du gerne vil have titlen på kan du blot åbne shazaam og holde telefonen op til højttaleren og shazaam vil så gennemrode sin kæmpe database af sange og komme tilbage med en besked om hvilken sang det er du hører ligenu.

Skype

Behøver nok ikke nogen nærmere præsentation.

XKCDviewer

Viser den sidste nye stribe af verdens mest nørdede tegnerie xkcd.