Twitter er en svær størrelse at forklare, selvom det på overfladen er det simpleste i hele verden. Alt man kan er at dele en information på under 140 tegn, det kan jo nærmest ikke være simplere, eller mere intetsigende for den sags skyld. Så hvorfor er der så mange brugere, og hvorfor taler folk så meget om det?

Lad mig prøve at forklare min facination af twitter. Først og fremmest ved at forklare hvad twitter IKKE er for mig. Twitter er for mig ikke navlepilleri og popularitetskonkurrencer, hvilket ellers er en af de ting det nok oftest bliver kritiseret for, men ja, der er en del hysteriske teenagepiger og folk på samme mentale niveau, der mest bruger twitter til at opdatere om at de har købt nye sko, spist en burger, hvor højt de elsker X teenageidol eller whatever, og fred være med det, det skal de have lov til, det er jo heldigvis muligt for os andre bare at lade være med at følge alle dem, der har oprettet en twitter profil efter de fandt ud af at x-factor dommerne og Justin Biber har en bruger på twitter. :p

For et stykke tid siden lavede jeg en hurtig rundspørge på twitter, om hvad folk brugte det til, og hvad de føler de får ud af det, for jeg tror det er nemmere at forklare hvad twitter er, ved at fortælle om dets nytteværdi end ved at forklare hvad det faktult er. Og responsen var god med enkelte humoristiske indslag. Et uddrag af svarene på spørgsmålet “Hvad får du ud af at bruge twitter?” er her nedenfor:

- links til dit site bla (tak for det) hvad sker der info, sjove kommentarer til daglig brug, gode indsigter, nævnte jeg links? (det svar var jeg selvfølgelig mest vild med)

-Netværk. Input. Assistance. Sjov. Adspredelse.

- Jeg har ingen venner i det virkelige liv

- Jeg for et fantastisk filter, der sorterer skidt og kanel i en grad, jeg aldrig selv ville kunne overkomme.

- industry news, networking, knowledge sharing – in any given order

- folks meninger, nyheder og underholdning.

- masser af informationer om de emner der interesserer mig, samtidig med at jeg får mange nyheder før de traditionelle medier

Ovenstående passer faktisk også ganske godt med min egen opfattelse af hvad twitters nytteværdi er. Man kan følge mennesker med interessante holdninger, stor viden eller bare underholdningsværdi. Og når man får en masse mennesker til at opsummere hvad de finder mest interessant lige nu på 140 karakterer, vil man logisk set få en utrolig koncentreret mængde af god information på meget lidt tid. Risikoen her er selvfølgelig at man kommer til at lide af infoenza, men hvis man ellers forstår at prioritere, så er twitter som en af ovenstående nævnte et fantastisk filter til at sortere informationer, på et niveau man aldrig selv ville kunne overkomme.  Så det er endnu engang the power of community der her spiller ind.

Udover at fungere som informationsfilter har twitter også en gevinst som socialt netværk til at danne nye forbindelser og falde i snak med nye mennesker. Hvor en side som facebook kun fungerer til at holde styr på de mennesker man kender i forvejen, og derfor som sådan ikke skaber så meget ny værdi i dit liv, men bare en nemmere måde at holde styr på det.

Og med de ord vil jeg slutte af med et citat fra brugeren £peretti på twitter, og håbe på at min mission om at forklare twitters appeal ikke fejlede helt.

@peretti Twitter is a simple service used by smart people. Facebook is a smart service used by simple people

PS: Følg mig på twitter :p

PPS: Dette er hvad twitter ikke er, men det er morsomt alligevel:

Streamyen uddeles af IAWTV (the International Academy of Web Television) for fremtrædende præstationer indenfor WebTV produktion i kategorier som instruktion, skuespil, manuskript, produktion mv. kort fortalt er det altså nettets svar på en Oscar uddeling, eller måske nærmere en Web Emmy.

Og hvorfor er det så vigtigt? Det er de af to grunde. Først og fremmest, så er det at der afholdes en brancheprisuddeling, tegn på at branchen er ved at blive voksen og legitim. Det er et yderst godt tegn for alle der udvikler webindhold i videoform, at deres medie bliver taget seriøst, og selvom de fleste webserier stadig står tilbage i produktionsværdi i forhold til de etablerede giganter hos TV selskaberne, så er de indefor det sidste par år blevet meget mere professionelle, og er ved at opbygge deres egne fanbaser. Og endelig er det jo tegn på at der er ved at være en økonomi bag webTV indhold der kan understøtte en rygklapperfest, hvilket igen er tegn på en vis modenhed i mediet.
Den anden årsag til at jeg mener dette er så vigtig en begivenhed er at webTV, til forskel fra traditionelt TV er for alle. Ikke bare for alle at se på, men også for alle at lave, det eneste krav er egentlig en internet adgang og et kamera, så kan resten klares for nul kroner, det er ikke længere et krav, at have adgang til et kæmpe produktions og distributionsapparat for at blive hørt (omend det stadig kan være en hjælp), det er lidt den samme liberalisering som der skete af det skrevne ord da hele blogkulturen startede, pludselig kunne alle være klummeskribenter (og det er vi jo så nogen der har benyttet os meget af), så må vi jo bare se, om TV stationerne er bedre til at tage ved lære end aviserne var, avisbranchen lider jo idag stort under internettet, og flere store internationale aviser er på vej ned med nakken, og hvis ikke TV selskaberne tager ved lære af dette, og gør noget ved deres bagstræberiske distributionsmodeller kunne streamyawarden sagtens være første skridt mod afslutningen af deres storhedstid. For ikke nok med at de idag taber penge på at folk i stor stil piratkopierer serier, fordi de ikke gider vente på at selskaberne kan tage sig sammen til at få forhandlet kontrakter, der gør at man ikke skal vente flere måneder fra afsnittet bliver vist i USA til det kommer til Danmark, samt at man skal køber 28 TV kanaler man ikke gider se, for at få en enkelt man gider se. I fremtiden vil de også miste en masse seere til web TV, da webTV både er on demand og direkte distribueret, og ovenikøbet som regel gratis (om det så er en god forretningsmodel i længden vil vise sig). Så streamyen er i høj grad også et opråb til TV stationerne om at de skal tage sig sammen, og passe lidt på, for der findes nu gode alternativer til hvad de har at tilbyde.

Men først og fremmest synes jeg at The Streamys er værd at fejre da de er en fejring af et nyt medie med en strålende fremtid, og en hyldest til den lille kreativtet der spirer uden store budgetter og kæmpe reklamekampagner. Streamyen er indiemediernes egen fest, og jeg vil være med.

Se listen over nominerede her

Se klip fra sidste års uddeling her

“Formålet med Street View er at gøre brugbar information om gader og veje tilgængelig, og det er vigtigt at huske på, at billederne i Street View ikke viser noget, man ikke selv kan se eller selv tage billeder af, når man går ned ad gaden.”

Det er da korrekt, men selvom jeg kan se ind af folks vinduer så må jeg nu engang ikke tage billeder ind af dem. Og jeg tror faktisk det er ret ligemeget om man så gør det ved et “uheld”, hvis man offentliggør billeder taget ind af folks vinduer så vil jeg mene man har et både moralsk og juridisk problem. Det juridiske tør jeg dog ikke sige mig sikker på, men det moralske fejler totalt, og det er åbenbart ifølge Peter Friis ikke engang Googles ansvar at dette sker, det er folks eget ansvar at sørge for at evt. problematisk indhold bliver fjernet på StreetView.

“Vi går meget op i at beskytte vores brugeres privatliv, og har derfor lavet en række værktøjer, så vores brugere kan anmode os om at fjerne billeder som de af den ene eller den anden grund synes er upassende”

Hvis man derimod har et liv så kommer her en forklaring på begrebet. En style guide er kort fortalt en vejledning i at skrive korrekt, en af de mest udbredte af slagsen er The Associated Press Stylebook.

Og hvorfor skal du så høre om den når overskriften lover sjov?
Fordi at APs stylebook er på twitter, her kan man følge den og løbende få gode og aktuelle råd om at formulere sig på skrift.

Og ikke nok med det, men den virkelige pointe her er at der også er nogen der har lavet en fake AP stylebook på twitter hvor man kan få meget useriøse men af og til hysterisk morsomme og aktuelle råd om at formulere sig på skrift.
Jeg har her samlet en stribe guldkorn fra FakeAPStylebook om forskellige begreber og deres korrekte anvendelse.

• When it is raining put a circumflex above all vowels to prêvênt thêm frôm gêttîng wêt.

• Always capitalize Satan. You don’t want to get dead goats from those people.

• When interviewing Satan remember that he is the Prince of Lies and will tell you his name is actually “Heywood Jablomi.”
• Use “risque” to describe sexually titillating activity that takes place in active volcanoes or on rickety bridges.
• If your anonymous source is the rock star Prince, change “2″ to “to” and “U” to “you” when quoting him.
• Note to film reviewers: The studio’s PR people may call it “squeakquel” but you were raised better than that.
• “Twilight Mom” – a woman above age forty who masturbates to descriptions of teenagers not having sex.
• “Tragic” should be reserved for something unexpectedly horrifying, like your mom.
• When a source is reluctant to go on record, suggest CD or cassette tape as alternatives. Do not offer eight-tracks.
• Lap top: where Candi charges you $50 to do a dance. Laptop: where you can see the same thing for free.
• The year 2010 is pronounced “11111011010,” but for less formal situations “MMX”
• Putting a lowercase “i” in front of capitalized words in stories about Apple is iDiotic.
• While a colorful detail, revealing a politician’s World of Warcraft server adds little to an article.
• drag race – a competition in which drivers dress up their cars in pink and lace to see which is the prettiest.
• Avoid reader confusion about whether Africa is a country or a continent by never writing about it.
• “Santa Claus” on first reference, “Dad’s credit card” when the kids are out of the room.
• References to online retailer Amazon.com should always include “.com” even though they actually make money.
• I before E except after midnight, or the word will turn into a gremlin.
• Don’t overuse commas. Think of the poor children who have to go to bed each night without any.
• Answer rhetorical questions. They act like they don’t need one, but deep down, they do.
• Opinion pages have that name for a reason. Please ensure no facts appear in yours.

Kig forbi @fakeAPStylebook for mange flere og endnu sjovere indlæg om forkert sprogbrug. Og så vil jeg selvfølgelig også gerne opfordre til at du følger popcore.dk på twitter for opdateringer om flere historier som denne.

Dette “lille” uddrag skulle egentlig have været bragt i forbindelse med en artikel om sjove og nyttige ting man kan lave på twitter, men det voksede sig lidt stort, så nu blev det til en artikel for sig der så passende kan bruges som et lille morsomt afbræk fra al seriøsiteten.

Artikel i politiken om samme emne
og en mere
Det Hvide Hus reagerer
Berlinske tidendes dækning af sagen

Der findes tonsvis af videotjenester på nettet i forvejen, vimeo (for den kvalitetsbevidste videomager), blip.tv (for videobloggere), dailymotion (for en videohost med lidt lavere moral), break (for drengerøvshumor), mevio (fordi den er der), revver (for folk der gerne vil have noget for deres arbejde), veoh (for pirater) og selvfølgelig kongen af dem alle Youtube (for attentionwhores og klip af faldende killinger). Så hvorfor vælger youtube dog at starte en ny videoservice, og er det værd at vente på for os danskere at vevo kommer til Danmark?

YouTube udfordrer sig selv

Lad os starte med hvorfor. YouTube er i forvejen uden tvivl markedsleder på videodelingsområdet, og det ser absolut ikke ud til at deres førsteplads er truet, så hvorfor starter de en ny tjeneste op?For at besvare det spørgsmål skal vi nok starte med lige at fortælle hvad ideen med Vevo er. Vevo er ikke bare endnu en videodelings side som så mange andre, det er ikke muligt for almindelige brugere at uploade materiale til siden, derimod hoster siden musikvideoer som pladeselskaberne giver tilladelse til at uploade på siden. Foreløbig er det “kun” Universal der er gået ind i samarbejdet om Vevo.com, men hvis den bliver en success skal der nok være mange andre selskaber der følger i deres fodspor.
Så det umiddelbart svar på hvorfor YouTube vælger at gå i konkurrence med sin egen guldkalv må være copyright, da det jo altid tidligere har været et problem for dem at pladeselskaberne søgte om at få videoerne fjernet hurtigere end brugerne kunne nå at uploade dem, og det er nu nemmere at få pladeselskaberne til at dele deres indhold hvis de får en del af kagen. Et mindre umiddelbart men dog nok lige så tungtvejende argument er dog nok penge. Hvis man ser på hvilke annoncører der findes på youtube så er det ofte nogle halvfesne reklamer, det er sjældent de holt store virksomheder der kører kampagner på youtube, derimod er det ofte politisk tilsvining, online gamblin, online spil og diverse tilbud om pyramidespil mv. da mange annoncører specielt i det temmelig konservative medielandskab de har i USA ikke er interesserede i at få deres reklamer vist ved siden af underlødigt indhold da de frygter at forbrugerne dermed vil opfatte det som værende en accept af dette indhold fra producentens side. Så en side hvor alt indhold er skabt af de konglomerater som de fleste pladeselskaber jo nu engang er vil ikke kun være godt for besøgstallene, det vil også være godt for pengepungen da dette indhold vil kunne tiltrække mange flere high end annoncører. Så set fra YouTubes side er vevo en win/win. Men hvad er det så for os andre?

Er det ventetiden værd?

Ja nu er jeg som værende bosiddende i Europa jo ligesom alle andre endnu ikke blevet lukket ind i Vevos forjættede land, så endnu er det for tidligt at bedømme præcis hvilken oplevelse det er at bruge, men min foreløbige opfattelse af projektet er lidt blandet men dog overvejende positiv. At musikken nu endelig bliver tilgængelig uden at man skal føle sig som en skurk for at sidde og se en video på sin computer kan de fleste nok kun stemme op om er en god ide. På den negative side er at det er endnu et indgreb fra storkapitalens side i det frie internet, der var engang hvor internettet var en stor græsrodsbevægelse, men det begynder at minde mere og mere om den virkelige verden hvor firmaer styrer og ejer alt. And that makes me a sad little boy. Men hvis Vevo bliver en succes og flere pladeselskaber hopper med på vognen så vil det uafhængigt af mine personlige holdninger blive et nyt mekka for folk som mig der elsker musik og musikvideoer, og måske endda også kunne sætte nyt skub i musikvideoen da den vil få et nyt medie at udfolde sig i som den har manglet siden vi for nogle år siden mistede Mtv. Siden da har det sgu været lidt svagt med eksponeringen af musikvideoer hvis man ser bort fra indslag i Boogie og lignende, for the voice TV tæller bare ikke, så en ny flade hvor muikvideoen er det bærende element og hvor man ovenikøbet 24/7 selv kan bestemme hvilke videoer man vil se er for mig en kærkommen ide.

Et nyt mantra i min verden er ved at blive “tjek jeres fakta”.
Endnu engang har det at folk løber med en halv vind skabt ubehageligheder for andre, kort fortalt (haha ja lad os da se om jeg er i stand til at fatte mig i korthed) endnu en af disse facebook grupper om en eller anden enkeltsag begyndte at dukke på i mine facebook invitationer. Det drejede sig om gruppen “fuck manden, der smed en hund ud over en bro!”. En gruppe for folk der ganske forståeligt er ganske forargede over at en eller anden klaphat kastede en hund ud over en bro og lagde en video online af seancen. I gruppen opfordres der så til at man skal sende hadebreve til denne mand (Valdas) og i gruppen postes hundredvis af beskeder om hvor meget han selv fortjener at blive kastet ud over en bro osv. Det eneste lille problem med dette er at Valdas som gruppestifteren opfordrer til man sender hademails til ikke er manden i videoen, men derimod blot ved en fejl blevet associeret med videoen.
Allerede en måned inden denne gruppe blev oprettet fandtes der artikler på nettet om den rigtige identitet af manden der kastede hunden, men gruppestifteren valgte at løbe med en halv vind og gjorde dermed livet værre for den uskyldigt anklagede Valdas end det var i forvejen, da masser af mennesker i gruppen stolt annoncerede at de havde sendt ham breve (det skal her lige noteres at der i en anden gruppe var folk der havde fundet ud af at han var uskyldig der har været i kontakt med ham og til dem fortalte han at han gik rundt og levede i frygt pga. den konstante genoplivning af rygterne om at han var hundekasteren).
Og hvad kan vi så lære af det? Jo vi kan lære at det faktisk nok er en ganske god ide at tjekke sine fakta, for hvis man ikke gør det, og især i tilfælde hvor man vil hænge nogen ud (hvilket forøvrigt aldrig er særlig pænt) for ellers kan man komme til at påføre uskyldige mennesker umådeligt meget skade. Det er ikke for at hænge nogen ud at jeg skriver dette, men jeg må ærligt indrømme at jeg finder dette eksempel ganske hovedrystende grelt, INTET var blevet tjekket inden gruppestifteren gladeligt kastede sig ud i at opfordre til at sende hadefulde breve til Valdas, han blev straks blot udråbt til psykopat. Endvidere skete der så det, at flere mennesker prøvede at råbe vagt i gevær inde på siden, og efter lidt tid kom der da også en reaktion fra gruppestifteren, hun skrev et opslag på gruppens væg om at det ikke var den rette mand hun havde anklaget, desværre er det så bare sådan at på så hurtigt voksende grupper forsvinder vægopslag i mængden og efter 5 minutter var det indlæg væk igen, og først over et døgn senere bliver gruppebeskrivelsen rettet og opfordringen til hetz mod valdas fjernet fra gruppen, det er fandeme ikke i orden, hvis man hænger folk uskyldigt ud bør man så snart man opdager det vel rette sin fejl? Vil tro at Valdas har nået at få en del mere hadefuld mail i perioden inden beskrivelsen blev rettet da det er en voldsomt hurtigt voksende gruppe.
Så please folkens, inden i starter Facebook grupper der opfordrer til det ene eller det andet, eller for den sags skyld melder jer ind i dem, eller inden i hopper på historier nogle som helst andre steder så tjek da gerne lige rundt om der er noget om snakken, det er ikke så skide svært at søge på google, og det kunne spare alle for tonsvis af besvær og ligegyldigheder hvis ikke folk blev falsk anklaget, hvis ikke man fik det ene kædebrev efter det andet om at nu skal msn koste penge eller nu skal man passe på breve fra X afsender eller hvad ved jeg. Det er ikke svært, men det skaber så pokkers meget rod når folk bare ganske ukritisk videregiver alle historier de får puttet i deres hoved. Så vil i ikke godt være søde og rare at tjekke jeres fakta istedet for at løbe med en halv vind, tak

Links:
Dyrerettighedsgruppe i Litauens artikel om sagen fra 18 november hvor de allerede der skriver at Valdas intet har med sagen at gøre.
Artikel i the daily mail om sagen også her er der intet spor af Valdas, men derimod den rigtige forbryders navn.

PS: I min frustration og et forsøg om at sprede budskabet om at folk skal stoppe med at løbe med en halv vind har jeg valgt at oprette en facebook gruppe, da det åbenbart lader til at være den bedste måde at få spredt et budskab. Den kan findes her.

2009 blev uden tvivl året hvor verden for alvor tog de sociale medier til sig, antallet af danske facebook brugere er nu over 2,2 millioner, og på globalt plan har facebook idag over 350 millioner brugere. Twitter er kommet over 170.000 danske brugere. Wikipedia er blevet hele verdens foretrukne opslagsværk og flere og flere finder ud af glæden ved værktøjer som stumbleupon og delingssites som youtube og flickr. Men dette er der jo masser af andre der er meget bedre til at skrive om end mig, så istedet vil jeg tage et humoristisk kik på hvad der er sket i det forløbne år i de sociale medier. For med en sådan vækst er der mange nye brugere der endnu ikke har lært om fælderne i de sociale medier og derfor kan få rodet sig ud i nogle mægtig underholdende historier.

Jeff Goldblum erklæret død

I kølvandet på Michael Jacksons død så nogle spasmagere muligheden for at lave en practical joke med alverdens medier, når nu de havde så travlt med at rapportere om MJ havde de åbenbart  ikke så god tid til at facttjekke, så da historien om Jeff Goldblums død kom frem rapporterede flere medier den uden så meget som at få verificeret nyheden. Og rundt omkring på de sociale medier kunne man læse om hvor tragisk man syntes Goldblums død var. Se klippet, det er absolut morsomt og forklarer sagen meget mere underholdende end jeg gør her.

#tv2wikigate

Turen gennem de sociale mediers år kommer også forbi vores egen lille andedam hvor TV2 og specielt et par værter på go’morgen danmark hurtigt fik lært at man ikke skal rage uklar med internettet. Sagen der hurtigt på twitter fik tilnavnet #tv2wikigate gik kort fortalt ud på at Go’morgen danmarks redaktion, for at lave et indslag om at man ikke kan stole på wikipedia, selv havde været inde og ændre i nogle artikler på wikipedia.dk for derefter på live TV at fortælle om at der var fejl i wikipedia. Indslaget var vist ment som en spøg, men blev taget meget ilde op blandt wikipedias mange tilhængere (deriblandt mig selv) og endte med at Go morgen danmark måtte bringe et dementi.

En længere gennemgang af wikigate kan læses her

Når jeg dør, vil der spille en sidste vals i mit hoved

Historien om #tv2wikigate startede faktisk med baggrund i en anden morsom historie fra internettet. Endnu  et tilfælde af journalister på gammelmediernes mangel på tjek af facts, denne gang drejer det sig om filmkomponisten Maurice Jarres død. Den britiske studerende Shane Fitzgerald opdaterede kort efter han hørte nyheden om Jarres død indlægget om Jarre på wikipedia med følgende citat “Når jeg dør, vil der spille en sidste vals i mit hoved”, dette citat passede åbenbart så godt til hvad journalisterne ville skrive at de ganske ukritisk brugte det i nekrologer verden over. Eneste problem er egentlig at Jarre aldrig har udtalt ovenstående, og sådan lærte vi endnu engang at man skal forholde sig kritisk til sine kilder.

klik for fuld størrelse

Fyret på facebook

En forhåbentlig lettere distræt kvinde præsterede at blive fyret fra sit job via facebook.
Hvorfor?? Hun havde åbenbart glemt at hun havde tilføjet sin chef til sine venner på facebook da hun besluttede sig for at give ham en ordentlig sviner i sin seneste statusopdatering. På billedet til højre ses både hendes status og chefens lidet positive reaktion.

Fandt hinanden gennem fælles navn

Kelly Hildebrandt og Kelly Hildebrandt

Og så til en lidt mere lykkelig historie. Kelly Hildebrandt fra Florida gjorde hvad de fleste af os nok i hemmelighed har gjort, hun prøvede at søge på sit eget navn, overraskende nok fandt hun en mand med samme navn nemlig Kelly Hildebrandt fra Texas på facebook, hun besluttede sig for at skrive til ham, og der var god kemi mellem de to, og hvis alt er gået vel er de nu blevet gift.
(tak til @teik for denne historie)

Og så har jeg vist ikke så meget andet tilbage at sige end godt nytår allesammen, tak for i år og håber at vi skrives ved igen næste år.

“FACEBOOK TRICKET tryk: op, op, ned, ned, venstre, højre, venstre, højre, b, a, enter knappen, højre, også klikker du op og ned en sidste gang… -Så vil der dukke magiske cirkler op.”

Og det er da ganske korrekt, når man gør som ovenstående dukker der lens-flares op når man scroller rundt på facebook.

Som gammel nørd vil jeg så gerne have lovtil (på opfordring) at blære mig med min übernørd viden om fænomenet.

Det hedder “the konami code”, og kan bruges på mange hjemmesider for at få mere eller mindre underholdende eastereggs (små hemmelige funktioner gemt i software som f.eks. websites, computerspil, office programmer, DVD’er mm.) fremvist.

Et par eksempler på andre sider hvor konami koden kan bruges er:

http://www.geekandhype.com

http://www.patrickacarrell.com

http://en.netlog.com/

http://www.hardware.no

Og gæt en anden side hvor det også virker.

En længere liste over konami enabled sites kan findes på http://konamicodesites.com/

Pointless… Indeed it is. Men det er nu ganske underholdende.

Men hvad er historien bag op op ned ned venstre højre venstre højre b a?

Vi skal en tur tilbage til de glade firsere, på en spillekonsol ved navn Nintendo, i midtfirserne var Nintendo jo noget nær det vildeste verden havde set, og de fleste der som mig var børn i firserne husker nok apparatet med en vis glæde. En af spiludviklerne til Nintendo var det japanske firma Konami, og i mange af deres spil kunne man på sin Nintendo controller taste ovenstående tastekombination for at opnå en bonus eller en cheat (mere liv, springe i baner osv.), og dette gik hen og blev kendt som the konami code, så årsagen til at den idag findes rundt om på mange websites er nok noget så simpelt som at programmører gerne vil give en lille hyldest til de gamle konamispil de spillede som børn, og så er det jo lidt sjovt for os andre at sidde og finde disse eastereggs på diverse hjemmesider.

PS: Eastereggs er en ting jeg godt kunne overveje at skrive mere om hvis nogen mener det kunne have interesse, så hvis det har må det gerne tilkendegives nedenfor i kommentar sektionen.