Streamyen uddeles af IAWTV (the International Academy of Web Television) for fremtrædende præstationer indenfor WebTV produktion i kategorier som instruktion, skuespil, manuskript, produktion mv. kort fortalt er det altså nettets svar på en Oscar uddeling, eller måske nærmere en Web Emmy.

Og hvorfor er det så vigtigt? Det er de af to grunde. Først og fremmest så er det at der afholdes en brancheprisuddeling tegn på at branchen er ved at blive voksen og legitim. Det er et yderst godt tegn for alle der udvikler webindhold i videoform at deres medie bliver taget seriøst, og selvom de fleste webserier stadig står tilbage i produktionsværdi i forhold til de etablerede giganter hos TV selskaberne, så er de indefor det sidste par år blevet meget mere professionelle og er ved at opbygge deres egne fanbaser. Og endelig er det jo tegn på at der er ved at være enøkonomi bag webTV indhold der kan understøtte en rygklapperfest, hvilket igen er tegn på en vis modenhed i mediet.
Den anden årsag til at jeg mener dette er så vigtig en begivenhed er at webTV, til forskel fra traditionelt TV er for alle. Ikke bare for alle at se på, men også for alle at lave, det eneste krav er egentlig en internet adgang og et kamera, så kan resten klares for nul kroner, det er ikke længere et krav at have adgang til et kæmpe produktions, og distributionsapparat for at blive hørt (omend det stadig kan være en hjælp), det er lidt den samme liberalisering som der skete af det skrevne ord da hele blogkulturen startede, pludselig kunne alle være klummeskribenter (og det er vi jo så nogen der har benyttet os meget af), så må vi jo bare se om TV stationerne er bedre til at tage ved lære end aviserne var, avisbranchen lider jo idag stort under internettet og flere store internationale aviser er på vej ned med nakken, og hvis ikke TV selskaberne tager ved lære af dette og gør noget ved deres bagstræberiske distributionsmodeller kunne streamyawarden sagtens være første skridt i afslutningen af deres storhedstid. For ikke nok med at de idag taber penge på at folk i stor stil piratkopierer serier, fordi de ikke gider vente på at selskaberne kan tage sig sammen til at få forhandlet kontrakter der gør at man ikke skal vente flere måneder fra afsnittet bliver vist i USA til det kommer til Danmark, samt at man skal køber 28 TV kanaler man ikke gider se for at få en enkelt man gider se. I fremtiden vil de også miste en masse seere til web TV, da webTV både er on demand og direkte distribueret, og ovenikøbet som regel gratis (om det så er en god forretningsmodel i længden vil vise sig). Så WebTV er i høj grad også et opråb til TV stationerne om at de skal tage sig sammen, og passe lidt på, for der findes nu gode alternativer til hvad de har at tilbyde.

Men først og fremmest synes jeg at The Streamys er værd at fejre da de er en fejring af et nyt medie med en strålende fremtid, og en hyldest til den lille kreativtet der spirer uden store budgetter og kæmpe reklamekampagner. Streamyen er indiemediernes egen fest, og jeg vil være med.

Se listen over nominerede her

Se klip fra sidste års uddeling her

 ★★☆☆☆☆ 

Normalt kaster jeg mig ikke ud i større rants om enkelte sange, men genindspilningen af we are the world går mig simpelthen på nerverne, så jeg er nødt til at få afløb for min galde, åbenbart var det ikke nok for mig at brokke mig over den på twitter.
Det er ikke fordi jeg har noget imod sagen der kæmpes for, hvem kan have noget imod at samle penge ind til Haiti. Men det er ingen undskyldning for at udgive sådan en gang makværk som Quincy Jones og Lionel Richie her har begået, de skulle hellere have genudgivet den originale single end det her.
Og hvad er der så galt med sangen spørger du måske?
For det første er det voldsomt uoriginalt at lave en genindspilning, det virker halvhjertet, for det andet er det set med mine øjne smagløst at Michael Jackson er klippet ind i den, og synger suet med sin søster, det kommer jo til at ligne en hyldest til ham mere end en støtte til Haiti, og egentlig vil jeg mene at der efterhånden har været overdrevent følelsladede hyldester nok til ham.
Og så er der sagnes tekniske kvaliteter, det hele starter med Justin Biber tilsat autotune, og med risiko for at modtage dødstrusler fra en større horde af aggressive teenagepiger, vil jeg gerne have lov at kalde ham overvurderet. Der er da et par vokalister på nummeret der gør det godt, Josh Groban, Tony Bennet, Barbra Streisand og Celine Dion er nu engang bare dygtige sangere, ligemeget hvad man så ellers synes om dem, men resten a koret består primært af en flok sangerinder der lider af det syndrom som en af de gamle divaer (tror det var Dionne Warwick) engang beskrev noget i retning af “nutidens sangerinder forveklser ofte inderligehed med skrigeri”, og det er det nu engang kun Celine Dion der kan slippe afsted med, fordi hun skriger bedre end de fleste.
Derudover er der en større gruppe af mandlige rappere tilsat autotune. Og først og fremmest irriterer dette mig fordi rap bare ikke passer ind i sangen, men som med mange andre velgørenhedssange der er udkommet de sidste mange år, skal det bare presses ind i slutningen af sangen for så er det jo ungt og hipt. NEJ! Det er påtaget og klamt. Hvis der skal være rap så lav et rapnummer. Og her er det så ekstra grelt fordi man lader en flok rappere rappe ind over et kor, der faktisk er sangere der ville kunne bære denne meldi bedre end de selv kan (Natalie Cole, Gladys Knight, Brian Wilson, m.fl.). Og et tredie problem, i mine øjne med brugen af rappere, er at de fleste rappere har tillagt sig en måde at rappe på der får dem til at lyde “barske”, og igen, det passer bare ikke ind her, budskabet er næstekærlighed, ikke at de kan tæve mig, så symbolværdien er bare forkert, ihvertfald med de rappere der optræder her.
Så bottomline, hvis du vil støtte The We Are The World foundation, så doner penge via deres website, eller køb originalen (selvom den egentlig også er lidt for sødsuppe) og hold fingrene lang væk fra den nye udgave, der lider meget hårdt under at man har prøvet at opdatere en klassiker med brug af populære kunstnere, på bekostning af sangens kvalitet. Og så fordi man bør boykotte alt der benytter autotune i så udbredt grad.

Og for dem der ikke skulle være blevet udsat or sangen endnu så kan den aflyttes nedenfor, men inden du når så langt så fortæl mig gerne hvad du synes om den nye udgave af We are the world i afstemningen og i kommentarfeltet forneden.

Et halvgammelt klip, men det sætter da lidt tanker igang om hvordan online medier måske har en tendens til at overdrive for besøgstallenes skyld.

“Formålet med Street View er at gøre brugbar information om gader og veje tilgængelig, og det er vigtigt at huske på, at billederne i Street View ikke viser noget, man ikke selv kan se eller selv tage billeder af, når man går ned ad gaden.”

Det er da korrekt, men selvom jeg kan se ind af folks vinduer så må jeg nu engang ikke tage billeder ind af dem. Og jeg tror faktisk det er ret ligemeget om man så gør det ved et “uheld”, hvis man offentliggør billeder taget ind af folks vinduer så vil jeg mene man har et både moralsk og juridisk problem. Det juridiske tør jeg dog ikke sige mig sikker på, men det moralske fejler totalt, og det er åbenbart ifølge Peter Friis ikke engang Googles ansvar at dette sker, det er folks eget ansvar at sørge for at evt. problematisk indhold bliver fjernet på StreetView.

“Vi går meget op i at beskytte vores brugeres privatliv, og har derfor lavet en række værktøjer, så vores brugere kan anmode os om at fjerne billeder som de af den ene eller den anden grund synes er upassende”

Hvis man derimod har et liv så kommer her en forklaring på begrebet. En style guide er kort fortalt en vejledning i at skrive korrekt, en af de mest udbredte af slagsen er The Associated Press Stylebook.

Og hvorfor skal du så høre om den når overskriften lover sjov?
Fordi at APs stylebook er på twitter, her kan man følge den og løbende få gode og aktuelle råd om at formulere sig på skrift.

Og ikke nok med det, men den virkelige pointe her er at der også er nogen der har lavet en fake AP stylebook på twitter hvor man kan få meget useriøse men af og til hysterisk morsomme og aktuelle råd om at formulere sig på skrift.
Jeg har her samlet en stribe guldkorn fra FakeAPStylebook om forskellige begreber og deres korrekte anvendelse.

• When it is raining put a circumflex above all vowels to prêvênt thêm frôm gêttîng wêt.

• Always capitalize Satan. You don’t want to get dead goats from those people.

• When interviewing Satan remember that he is the Prince of Lies and will tell you his name is actually “Heywood Jablomi.”
• Use “risque” to describe sexually titillating activity that takes place in active volcanoes or on rickety bridges.
• If your anonymous source is the rock star Prince, change “2″ to “to” and “U” to “you” when quoting him.
• Note to film reviewers: The studio’s PR people may call it “squeakquel” but you were raised better than that.
• “Twilight Mom” – a woman above age forty who masturbates to descriptions of teenagers not having sex.
• “Tragic” should be reserved for something unexpectedly horrifying, like your mom.
• When a source is reluctant to go on record, suggest CD or cassette tape as alternatives. Do not offer eight-tracks.
• Lap top: where Candi charges you $50 to do a dance. Laptop: where you can see the same thing for free.
• The year 2010 is pronounced “11111011010,” but for less formal situations “MMX”
• Putting a lowercase “i” in front of capitalized words in stories about Apple is iDiotic.
• While a colorful detail, revealing a politician’s World of Warcraft server adds little to an article.
• drag race – a competition in which drivers dress up their cars in pink and lace to see which is the prettiest.
• Avoid reader confusion about whether Africa is a country or a continent by never writing about it.
• “Santa Claus” on first reference, “Dad’s credit card” when the kids are out of the room.
• References to online retailer Amazon.com should always include “.com” even though they actually make money.
• I before E except after midnight, or the word will turn into a gremlin.
• Don’t overuse commas. Think of the poor children who have to go to bed each night without any.
• Answer rhetorical questions. They act like they don’t need one, but deep down, they do.
• Opinion pages have that name for a reason. Please ensure no facts appear in yours.

Kig forbi @fakeAPStylebook for mange flere og endnu sjovere indlæg om forkert sprogbrug. Og så vil jeg selvfølgelig også gerne opfordre til at du følger popcore.dk på twitter for opdateringer om flere historier som denne.

Dette “lille” uddrag skulle egentlig have været bragt i forbindelse med en artikel om sjove og nyttige ting man kan lave på twitter, men det voksede sig lidt stort, så nu blev det til en artikel for sig der så passende kan bruges som et lille morsomt afbræk fra al seriøsiteten.

Godmorgen (?)

For nogle år siden havde jeg et job hvor jeg arbejdede om natten. Tit og ofte kom den samme leverandør forbi mellem kl 6 og 7 og som med alle andre ønskede jeg ham godmorgen når han kom. Og standardsvaret fra ham var altid “det er ikke morgen for mig, jeg har været oppe længe”. Hvad er dog det for noget pjat? Solen er ved at stå op, ergo er det morgen, ellers skulle jeg vel på pågældende arbejdsplads stå og ønske alle godnat om morgenen for jeg var på vej hjem i seng? Det er for mig den værste gang nonsens at folk tager udgangspunkt i deres egen situation for at angive så fastsatte ting som tid på døgnet. Burde folk ikke lære at verden ikke centrerer om dem, men faktisk roterer om sin egen akse helt uafhænggt af hvilke handlinger man som enkelt individ foretager sig? Men, så er der lige det der med godnat, for det synes de fleste vel er ganske passende at bruge når folk skal sove ligemeget hvilken tid af døgnet det så end er, og det virker også bare forkert at indlede en samtale med godnat når man møder folk om natten, det ord er pr. definition noget nær forbeholdt søvn og ikke tidsrummet nat.
Som du måske regne ud fra ovenstående er det her noget jeg har brugt alt for meget tid på at spekulere over, så jeg besluttede mig for at undersøge sagen nærmere. Først og fremmest ville jeg gerne finde en fast definition af hvilken tid af døgnet der er hvad. De fleste steder angives det at der ikke findes nogle specifikke regler der fortæller os hvornår det er morgen middag og aften, men at døgnet opdeles efter hvordan vi gør det i sproget, så altså, hvis der er en konsensus om at kalde det eftermiddag, så er det eftermiddag. Dog mener wikipedia, helt uden nogle kildehenvisninger, at morgen er fra 6-9, formiddag er fra 9-12 og middag er 12.00. Og resten må vi så gætte os til, jeg ved ikke hvem der har ret, men når wikipedia.dk mangler kildehenvisninger må jeg ærligt indrømme at det kun underbygger min tidligere kritik af siden, da det mest af alt ser ud som om at wikipedia angiver en tilfældig skribents personlige opfattelse som fakta, og det er sgu farligt da folk ofte opfatter opslag på wikipedia som fakta.
Til min store rædsel fandt jeg også ud af at morgen gerne må bruges som en personlig tidsangivelse for hvornår man gennemgår sit opvågningsritual. Det strider imod al sund fornuft i min verden. Hvis man skal følge den logik så skal man gå rundt og ønske folk god formiddag kl 17 hvis man er stået op ved middagstid, og forvirringen bliver total når man så støder på folk, som eksemplet jeg nævnte i toppen, for så kan man jo slet ikke hilse på folk mere uden at blive korrigeret, hvis alles døgn begynder udfra hvornår de stod op, og ikke udfra hvilken tid på døgnet det fysisk er.
Så kunne vi ikke blive enige om at afskaffe den der personlige tidsangivelse, og så bare sig godmorgen i tidsrummet hvor solen normalt er på vej op.
Og angående godnat, så kan jeg ikke lige komme på et bedre alternativ end den anvendelse det har idag, men det strider imod alt hvad jeg har skrevet ovenfor, så hvis nogen kan komme med et godt alternativ så tager jeg gerne imod.

Artikel i politiken om samme emne
og en mere
Det Hvide Hus reagerer
Berlinske tidendes dækning af sagen

Der findes tonsvis af videotjenester på nettet i forvejen, vimeo (for den kvalitetsbevidste videomager), blip.tv (for videobloggere), dailymotion (for en videohost med lidt lavere moral), break (for drengerøvshumor), mevio (fordi den er der), revver (for folk der gerne vil have noget for deres arbejde), veoh (for pirater) og selvfølgelig kongen af dem alle Youtube (for attentionwhores og klip af faldende killinger). Så hvorfor vælger youtube dog at starte en ny videoservice, og er det værd at vente på for os danskere at vevo kommer til Danmark?

YouTube udfordrer sig selv

Lad os starte med hvorfor. YouTube er i forvejen uden tvivl markedsleder på videodelingsområdet, og det ser absolut ikke ud til at deres førsteplads er truet, så hvorfor starter de en ny tjeneste op?For at besvare det spørgsmål skal vi nok starte med lige at fortælle hvad ideen med Vevo er. Vevo er ikke bare endnu en videodelings side som så mange andre, det er ikke muligt for almindelige brugere at uploade materiale til siden, derimod hoster siden musikvideoer som pladeselskaberne giver tilladelse til at uploade på siden. Foreløbig er det “kun” Universal der er gået ind i samarbejdet om Vevo.com, men hvis den bliver en success skal der nok være mange andre selskaber der følger i deres fodspor.
Så det umiddelbart svar på hvorfor YouTube vælger at gå i konkurrence med sin egen guldkalv må være copyright, da det jo altid tidligere har været et problem for dem at pladeselskaberne søgte om at få videoerne fjernet hurtigere end brugerne kunne nå at uploade dem, og det er nu nemmere at få pladeselskaberne til at dele deres indhold hvis de får en del af kagen. Et mindre umiddelbart men dog nok lige så tungtvejende argument er dog nok penge. Hvis man ser på hvilke annoncører der findes på youtube så er det ofte nogle halvfesne reklamer, det er sjældent de holt store virksomheder der kører kampagner på youtube, derimod er det ofte politisk tilsvining, online gamblin, online spil og diverse tilbud om pyramidespil mv. da mange annoncører specielt i det temmelig konservative medielandskab de har i USA ikke er interesserede i at få deres reklamer vist ved siden af underlødigt indhold da de frygter at forbrugerne dermed vil opfatte det som værende en accept af dette indhold fra producentens side. Så en side hvor alt indhold er skabt af de konglomerater som de fleste pladeselskaber jo nu engang er vil ikke kun være godt for besøgstallene, det vil også være godt for pengepungen da dette indhold vil kunne tiltrække mange flere high end annoncører. Så set fra YouTubes side er vevo en win/win. Men hvad er det så for os andre?

Er det ventetiden værd?

Ja nu er jeg som værende bosiddende i Europa jo ligesom alle andre endnu ikke blevet lukket ind i Vevos forjættede land, så endnu er det for tidligt at bedømme præcis hvilken oplevelse det er at bruge, men min foreløbige opfattelse af projektet er lidt blandet men dog overvejende positiv. At musikken nu endelig bliver tilgængelig uden at man skal føle sig som en skurk for at sidde og se en video på sin computer kan de fleste nok kun stemme op om er en god ide. På den negative side er at det er endnu et indgreb fra storkapitalens side i det frie internet, der var engang hvor internettet var en stor græsrodsbevægelse, men det begynder at minde mere og mere om den virkelige verden hvor firmaer styrer og ejer alt. And that makes me a sad little boy. Men hvis Vevo bliver en succes og flere pladeselskaber hopper med på vognen så vil det uafhængigt af mine personlige holdninger blive et nyt mekka for folk som mig der elsker musik og musikvideoer, og måske endda også kunne sætte nyt skub i musikvideoen da den vil få et nyt medie at udfolde sig i som den har manglet siden vi for nogle år siden mistede Mtv. Siden da har det sgu været lidt svagt med eksponeringen af musikvideoer hvis man ser bort fra indslag i Boogie og lignende, for the voice TV tæller bare ikke, så en ny flade hvor muikvideoen er det bærende element og hvor man ovenikøbet 24/7 selv kan bestemme hvilke videoer man vil se er for mig en kærkommen ide.